Hvorfor har katolikker bekræftelsens sakramente?

Bekræftelsens sakramente, også kendt som krisma, har stærke fundamenter i de Hellige Skrifter. Det er sakramentet, hvorigennem en døbt troende modtager Helligåndens gave mere fuldstændigt. Dette fuldender dåbens nåde og giver kraft til at være et aktivt vidne for Kristus.

Adskillige passager i Det Nye Testamente illustrerer denne sandhed. Jesus fortalte sine tilhængere, at han ville sende Helligånden for at styrke dem. ”Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner i Jerusalem og hele Judæa og Samaria og helt til verdens ende,” siger Jesus i Apostlenes Gerninger 1,8. Dette vers viser tydeligt, at Helligånden er den åndelige kraft, der gør det muligt for kristne at leve og forkynde troen.

Et klart eksempel på denne opfyldte løfte sker på pinsedag. Ifølge Apostlenes Gerninger: ”De blev alle fyldt med Helligånden og begyndte at tale på andre tungemål, som Ånden gav dem at tale” (ApG 2,4). I dette øjeblik modtager apostlene, som tidligere var frygtsomme, Helligåndens kraft og begynder at prædike med mod og effektivitet, hvilket forudser det, der sker i bekræftelsens sakramente.

En anden betydelig passage, der støtter bekræftelsens sakramente, findes i Apostlenes Gerninger 8,14-17. Efter at have hørt, at samaritanerne havde modtaget Guds ord, sendes Peter og Johannes for at lægge hænderne på dem, så de kan modtage Helligånden. Teksten lærer os: ”Så lagde de hænderne på dem, og de modtog Helligånden” (ApG 8,17). Her kan vi observere, at selv efter de var blevet døbt, var håndspålæggelse nødvendig, for at de kunne modtage Helligånden, hvilket viser forskellen mellem dåb og bekræftelse, som Kirken opretholder i dag.

Derudover nævner Hebræerbrevet ”håndspålæggelse” som en grundlæggende del af det kristne liv: ”Lad os derfor lade de første grunde til Kristi lære ligge og gå videre til det fuldkomne uden igen at lægge grundvolden, omvendelse fra døde gerninger, tro på Gud, om dåbslæren, om håndspålæggelse…” (Hebr 6,1-2). Denne hellige handling, der overfører Helligånden, praktiseres stadig i bekræftelsen, fortsættende den apostoliske tradition.