Tror katolikker på nåde?

Katolikker tror på nåde som en guddommelig og gratis gave, der er uundværlig for det åndelige liv og frelse. I Skriften ses nåde som en kraft, der forvandler og genopretter sjælen. I Efeserne 2, 8–9 står der: 'For af nåde er I frelst ved tro; og det skyldes ikke jer selv, det er Guds gave; ikke af gerninger, for at ingen skal rose sig.' Dette understreger, at nåde ikke er menneskelig fortjeneste, men en ufortjent gave fra Gud.

Gennem dåben tror katolikker, at nåde gør dem til Guds børn (Galaterne 3, 26–27). 'For I er alle Guds børn ved troen på Kristus Jesus. Alle I, der er døbt til Kristus, har iklædt jer Kristus.' At iklæde sig Kristus symboliserer det nye liv, som nåde bringer.

Desuden gives nåde løbende gennem sakramenterne. I Romerne 6, 14 står der: 'For synden skal ikke herske over jer, for I er ikke under loven, men under nåden.' Uanset om det er ægteskab, forsoning eller nadveren, tror katolikker, at nåde strømmer gennem hvert sakramente og styrker dem i udfordrende tider.

Samarbejdet mellem nåde og menneskets frie vilje er også centralt. I 2 Korinther 12, 9 siger Gud til Paulus: 'Min nåde er dig nok, for min kraft fuldendes i svaghed.' Dette viser, at selvom nåde er en guddommelig gave, kræver den accept og samarbejde fra mennesket for at bære frugt. Således tror katolikker på nåde som et samarbejde mellem Gud og mennesket i jagten på hellighed og guddommelig fællesskab.