Hvorfor ærer katolikker Maria?

Den ære, som katolikker giver Maria, Jesu mor, er ikke tilbedelse, men en dyb respekt og anerkendelse af hendes unikke rolle i Guds plan. I katolicismen er veneration forskellig fra tilbedelse. Mens tilbedelse (latria) er forbeholdt Gud alene, er veneration (dulia), og især den ære, der gives til Maria (hyperdulia), en anerkendelse af hendes position som den højeste blandt de hellige, uden nogensinde at sætte hende på niveau med Gud.

Maria æres af flere grunde baseret på Skriften og Kirkens Tradition. I Lukasevangeliet profeterer Maria: "For herefter skal alle slægter prise mig salig" (Luk 1,48). Dette vers afspejler Kirkens vedvarende anerkendelse af hendes særlige deltagelse i frelsens mysterium. Udvalgt til at være Guds Moder (Gal 4,4) samarbejdede hun på en unik måde med den guddommelige plan ved frit at give samtykke til, at Ordet blev kød i hende (Luk 1,38).

Marias forbøn er også en central del af katolsk veneration. Ligesom i Kana, hvor hun beder Jesus om at udføre sit første mirakel (Joh 2,1-11), tror katolikker, at Maria fortsætter med at gå i forbøn for os i Himlen. Ifølge Den Katolske Kirkes Katekismus (§969) har Maria, efter at være optaget i Himlen, ikke opgivet sin rolle, men "gennem sin mangfoldige forbøn fortsætter hun med at skaffe os de evige frelses gaver."

Desuden betragtes Maria som et forbillede for tro og kærlighed, den "eksemplariske udførelse" af Kirken (CIC §967). Hendes absolutte lydighed mod Guds vilje og hendes syndfri renhed (CIC §491-492) er dyder, som de troende opfordres til at efterligne. Derfor ser katolikker hende som en åndelig mor, der fører os til Kristus.

Venerationen af Maria mindsker derfor ikke Jesu Kristi plads, men fremhæver, hvordan Gud i sin uendelige visdom har inddraget menneskelig deltagelse i frelseshistorien. Maria æres, fordi hun gennem sit "ja" til Gud gjorde inkarnationen af Jesus Kristus, vores Frelser, mulig.