Tror katolikker på skærsilden?

Katolikker tror på skærsilden:

Den katolske tro på skærsilden er en måde at forstå Guds omsorg for sjæle, som dør i hans nåde, men stadig har brug for renselse for at være helt klar til himlen.

Skærsilden er en tros sandhed (dogme) officielt proklameret ved Firenze-koncilet (1439) og bekræftet ved Trento-koncilet (1545-1563), men den katolske kirke har troet på den fra begyndelsen, bekræftet af traditionen, Skrifterne og kirkens lære.

Vi ser flere eksempler i Bibelen, der peger på denne idé. En af dem er 2 Makkabæerbog 12:38-46, hvor Judas Makkabæeren beder om bønner og ofre for de døde og tror, at dette kan hjælpe dem.

Jesus taler også om en form for renselse i Matthæus 5:26, idet han siger: "Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste skilling." Dette fører til tanken om en "afregning", en renselsestid før fuldkommen fællesskab med Gud.

I Matthæus 12:32 nævner Jesus, at nogle synder kan tilgives "i denne verden eller den kommende", hvilket antyder, at der kan være en renselse for nogle sjæle efter døden.

Paulus henviser også til dette i 1 Korintherbrev 3:11-15, hvor han taler om, at hver persons handlinger vil blive prøvet gennem ild, og dem, hvis gerninger ikke består prøven, vil lide tab, men stadig blive frelst "som gennem ild". Denne ild forstås som en nødvendig renselse.

Et andet vigtigt punkt findes i 1 Petersbrev 1:6-7, hvor vores tro sammenlignes med guld, der renses gennem ild. Dette forstærker ideen om, at vi kan gennemgå en fase af renselse, før vi er klar til himlen.

Til sidst siger Johannes' Åbenbaring 21:27, at "intet urent vil komme ind i himlen", hvilket minder os om, at for at være i Guds nærvær, må vi være helt rensede.